Go Back Email Link
+ servings

Torsk i spinat, med hvide- og grønne asparges, dildkartofler og sauce

Opskriften er udviklet af Jesper Lauritsen.
Ret Hovedret
Tilb. tid 25 minutter
Samlet tid 25 minutter
Antal 2 pers.

Ingredienser

  • 2 stk. torskefilet uden ben
  • 300 g Små kartofler
  • 8-10 stk. Hvide asparges
  • 10 stk. grønne asparges
  • 200 ml fiskefond
  • 100 ml hvidvin
  • 1 bundt Fisk dild
  • 150 g Smør
  • Sesamfrø
  • Creme Fraiche 38%
  • 200 g Frisk Spinat
  • 1 stk. Citron
  • oliven olie
  • honning
  • Dijon sennep
  • Salt og Peber

Sådan gør du

  • start med at skære kartofler i halve og fyld dem i kogeindsatsen. Da kartoflerne skal have længst tid, sættes disse over først. I kanden hældes ca. 100 ml. hvidvin og 200 ml. fiskefond, ovenpå dette indsættes kogeindsatsen med kartofler. Vent med at salte kartoflerne til de er færdige og vendes med dilden, da fonden ellers risikerer at blive for salt. Indstil Thermomix på 15 min | Varoma | Hast. 0,5
  • Imens kartoflerne bliver tilberedt, klargøres de andre ingredienser.
  • Skræl de hvide asparges så de er klar til at blive dampet sammen med fisken, alt efter størrelse skal du regne med at fisk og hvide asparges skal dampe i ca. 5 minutter.
  • Med en tyndskræller laver du fine stimler af de rå grønne asparges så du får en fin crudité som skal bruges med vores vinaigrette og lægges på toppen af fisken.
  • Du laver din Vinaigrette ved at komme: 1 tsk. honning, 1 tsk. sennep, 3-4 spsk. Oliven Olie og ca. ½ Citron sammen i en skål og blande godt, smag til med salt. Den må gerne være syrlig, så den giver modspil til saucen. Nu skal fisken rulles ind i husholdningsfilm sammen med spinaten. Tag et stykke film på ca. 20 x 30 cm. og læg små spinat blade uden stilk, på midten så det dækker bredden på fisken og kan rulles hele vejen rundt om fisken. Kom din fisk ovenpå og rul nu filmen stramt rundt om fisken, så den bliver pakket ind i spinat. Giv den evt. et ekstra stykke film for at være sikker på, at den holder tæt.
  • Når kartoflerne har fået de først 15 min, tjekkes de for at se hvor længe de mangler. Som regel skal de have mellem 10-15 min. mere. Indstil Thermomix på den ekstra tid som kartoflerne skal have. F.eks. 12 min | Varoma | Hast. 0,5
  • Imens kartoflerne dampes færdig, lægges fisk og asparges i Varoma bakken så de er klar til at dampe med i de sidste ca. 5 minutter. Når der er 5 minutter tilbage sættes bakken ind i Varomaen.
  • Imens fisk og asparges damper med, skæres smør ud i firkanter på ca. 2 x 2 cm. Til saucen skal der bruges ca. 125 gr. og til kartoflerne ca. 15-20 gr.
  • Når Thermomix har dampet kartofler, fisk og asparges færdig sættes Varomaen til side med låget på. Lad fisken og asparges trække i Varomaen.
  • Kartoflerne kommes i en skål og der tilsættes ca. 15-20 gr. smør, 2 gode tsk. salt og en masse hakket dild. Det hele vendes rundt og stilles til side så det kan trække.
  • I røreskålen er der nu en lille smule af vores reduktion tilbage på fond og hvidvin, denne danner base for vores sauce. Indstil Thermomix på 5 min | 75 grader | Hast. 3
  • Når Thermomix er startet tilsættes smørret stille og roligt ned til saucen, imens den blender. Når alt smørret er tilsat smag da saucen til med evt. mere salt og peber. Ønskes en mere cremet sauce, kan der tilføjes 2-3 spsk. Creme fraiche, dette kan også fremme syren.
  • Nu er der kun tilbage at anrette de hvide asparges på en tallerken. Læg fisken ovenpå og top den med asparges crudité der er vendt i vinaigrette.
  • Serveres straks med sauce og dildkartofler. Velbekomme